Kom og modtag hjælp hos de fire frivillige i PC-mødestedet!
Vi er en datastue i Gladsaxe Kommune. Folkepensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, selvpensionererede og seniorpensionister fra Gladsaxe Kommune og omegn er alle velkomne i PC-mødestedet i Aktivitetshuset i Høje Gladsaxe.
Vi holder åbent om onsdagen mellem kl. 13 og 16 - undtagen i juli måned.
➡️Har du problemer med din pc, Mac, tablet, iPad, iPhone eller smartphone?
➡️Er der noget, der driller?
➡️Behøver du hjælp til en opgave?
➡️Ønsker du hjælp til opsætning af en ny pc?
➡️Har du fået en smartphone og skal have flyttet alt fra den gamle til den nye?
➡️Driller din smartphone? Vil du gerne lære den bedre at kende?
➡️Vil du lære mere om din tablet-pc (iPad, Samsung, etc.)?
➡️Få hjælp til e-mail-opsætning.
➡️Lær at benytte vedhæftede filer (bilag) i e-mails.
➡️Kan du ikke længere huske en adgangskode til din mobil, e-mail eller en internettjeneste? Så kom og få adgang igen.
➡️Og mange andre ting.
Kom med dit eget udstyr - smartphone, tablet, PC eller Mac - eller benyt vores stationære Windows-PC. Vi stiller Wi-Fi til rådighed for dig til dit eget udstyr.
Kom som du er - lige ind fra gaden. Der er ikke noget medlemskab eller kontingent. Du behøver ikke engang at tilmelde dig på forhånd. Hvis du deltager i vores kaffepause i løbet at de tre åbningstimer, koster det dog 10 kr. for kaffe, the og brød. Men du er ikke forpligtet til at være med.
Vi holder til her:
Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe
Høje Gladsaxe Torv 2H (omme bag Høje Gladsaxe Center)
2860 Søborg
Der er en række parkeringspladser i lige nærheden - også for handicappede. Busserne 4A, 68, 160 og 164 holder lige i nærheden af Høje Gladsaxe Center.
Henvendelse:
Lars Laursen, tlf. 24 83 16 96.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.314 andre, og opret dig gratis i dag.