
SeniorCentralen Langeland
SeniorCentralen viser dig vej til frivillige fællesskaber på Langeland. Der er også noget for dig!
I SeniorCentralen er vi en gruppe af frivillige, der arbejder for at flere seniorer skal have et godt socialt liv. Vi vejleder dig om de mange muligheder for at være mere sammen med andre. Har du en bestemt interesse, du gerne vil dyrke sammen med andre, eller søger du nogen at dele store og små oplevelser med, kan vi hjælpe.
Find os hver torsdag kl. 13-15 i Frivilligcenter Langeland, hvor vi har et dejligt lokale og kaffe på kanden. Du kan også altid ringe til SeniorCentralen på 52 76 45 47.
Vil du hellere have, vi kommer til dig, kommer vi gerne og besøger dig. Ring på 52 76 45 47 for at aftale nærmere.
Vi glæder os til at høre fra dig!