
Juridisk Selskab
Juridisk Selskab, i daglig tale JUS, er Jura, på Aarhus Universitets, største studenterforening, med knap 1000 medlemmer. Foreningen blev stiftet i 1977.
Bestyrelsen består af 11-13 medlemmer, samt 2 kandidatmedlemmer, der typisk er tidligere bestyrelsesmedlemmer. Alle vælges på den årlige generalforsamling i slutningen af februar.
Juridisk Selskab står for at arrangere både sociale arrangementer, såsom fester og fredagsbarer, samt faglige arrangementer, der er skræddersyede til at berige de jurastuderendes fremtidige karriere. Vores formål er særligt at skabe et godt studiemiljø for de jurastuderende, der kan give et afbræk i en hård hverdag.
Juridisk Selskab afholder derudover hvert år en juridisk jobmesse, er ansvarlige for at arrangere en eller flere studieture og en skitur, samt har ansvaret for at sende jurastuderende ud på Nordisk Uge.