Gråspurvene er en senioridrætsforening, hvor du får god gymnastik, fællesskab samt smil og latter.
På det store hold laver vi velkendte gymnastikøvelser, der træner styrke, smidighed og kondition. På stolemotionsholdet træner du sammen med andre, som ikke længere er så sikker på benene. Uanset om du deltager på det store hold eller på stolemotionsholdet, så kan du være sikker på, at du får rørt og bevæget alle led og muskler.
Vi træner i Sydals-Hallen hver onsdag kl. 9.30-11.00 fra september til april og der er også et stolemotionshold på Knøs' Gård i Hørup hver torsdag fra kl. 9.30-10.30 i samme periode. Det koster 250 kr. at være med en hel sæson ... og så kan du oven i købet træne gratis i Sydals-Hallens motionsrum, når du har lyst.
Til jul og når sæsonen slutter samles vi til en hyggelig sammenkomst med lidt mad og drikke - foreningen betaler lidt og du betaler lidt. Til generalforsamlingen i foråret samler vi ofte ca. 100 personer og her er det foreningen, som betaler for forplejningen.
Vi glæder os til at se dig og din mand, kone, ven, veninde, kusine, fætter eller hvem du har lyst til at gå til motion sammen med.
Det er også Gråspurvene, som arrangerer Motion i naturen - det kan du læse meget mere om i en den boble, som hedder Motion i naturen.
Kontakt os på telefon 60702173 for at vide mere.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 645.176 andre, og opret dig gratis i dag.