Boblberg logo
Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev

Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev

Bliv frivillig Gå-vært i frivilligcenter & Selvhjælp Herlev.

Har du lyst til at arrangere gåture for borgere i Herlev kommune gennem socialt samvær, så læs videre.

Du har mulighed for at gøre en forskel for borgere, som har brug for et større netværk, og som har brug for at komme ud og møde andre mennesker.

Som Gå-vært mødes du med andre borgere og går ture sammen. Som Gå-vært skal du være åben for dialog med andre mennesker, som ønsker at tale med dig om eksempelvis deres hverdag, fælles interesser eller andet.

Du vil være deres faste Gå-vært gennem turene, hvilket vil give mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Som gå-vært guider og fører du dine gå-venner (borgere) gennem en rute, som du har arrangeret.

Du mødes med dem en gang om ugen samme sted og tid. Det kan være, at I vælger at gå en tur i en park, at udforske lokalområdet eller opdage nye steder i Herlev og måske slutte af på en café. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og du har derfor rig mulighed for at sætte dit præg på rute, indhold og form.

Vi forventer af dig?

Som Gå-vært skal du have lyst og overskud til at skabe relationer til andre mennesker. Du skal være indstillet på at gøre en forskel for andre mennesker, ligesom du skal være god til at lytte, være åben og konstruktiv. Har du lyst til at tilbyde dit selskab, så hører vi meget gerne fra dig.

Hvordan?

Du skal have mulighed for at gå en tur én gang om ugen. Du bliver ansvarlig for en rute, som du har valgt, men i takt med, at flere tilmelder sig dit hold, kan I sammen forme jeres gåture efter jeres ønsker og behov. Når dit hold kommer op at køre, koordinerer I selv den indbyrdes kontakt.

Du kan læse mere om HERLEV GÅ-VENNER på vores hjemmeside samt på Facebook www.frivilligcenterherlev.dk , www.facebook.com/Frivilligcenterherlev

Har du spørgsmål vedrørende Gå-venner Herlev kan du kontakte Yeter Gül på telefonnummer:

61 51 54 05

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.315 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her