
Ny Hemingwayklub søger mænd 60+
En Hemingway Club er et aktivt, socialt fællesskab for mænd over 60.
Det er ikke en litteraturklub, men klubben har fået sit navn, fordi Ernest Hemingway symboliserer maskulinitet, eventyrlyst og nysgerrighed.
Lyder det som noget for dig?
Så kom til klubmøde onsdage eftermiddage og vær med til at sætte dit præg på klubben.
Måske er du fyldt med gode ideer til spændende aktiviteter og foredrag. Måske er du bare lidt nysgerrig og tænker, at klubben kan være noget for dig.
Alle modne mænd over 60 år er velkomne i klubbens fællesskab.
Måske er du lige gået på pension, måske er du fortsat på arbejdsmarkedet, er tilflytter, arbejdsløs, enkemand eller måske bare synes, at det lyder spændende med et stærkt fællesskab, hvor modne mænd kan mødes, trives og deltage i klubbens aktiviteter.
Det foregår onsdag eftermiddag kl. 14-15.30
Vi mødes i Ballerup Biblioteks café til en kop kaffe og en god snak.