
KOMsammen Svendborg
KOMsammen Svendborg er en ny forening i Svendborg. Vores formål er at drive et tilbud for unge mellem 15-35 år, der føler sig alvorligt ensomme.
Vi søger frivillige, som vil være med til at åbne tilbuddet og gøre en forskel for unge i Svendborg! Vi håber at kunne slå dørene op for tilbuddet.
KOMsammen står for Kost og motion - sammen! Når vi åbner tilbuddet, vil vi en gang om ugen lave aktiviteter sammen med de unge med fokus på fællesskab, bevægelse og sund madlavning. Vi ved nemlig, at den slags aktiviteter kan skabe trygge rammer for, at tage skridtet ud af ensomheden og ind i en mere aktiv hverdag med gode relationer og aktiviteter.