Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev har i samarbejde med Herlev Tri & Motion, Bevæg dig for livet – Løb & gang, De Socialpsykiatriske Tilbud i Herlev Kommune samt Kai Dige Bach startet lokale gå-fællesskaber.
Borgere i Herlev kommune har mulighed for at mødes med andre borgere, når Herlev Gå-værter arrangerer gåture i Herlev. Initiativet er gratis og skal understøtte en nem adgang til motion og styrke borgernes motionsvaner samtidig med, at det skal styrke borgernes generelle helbred gennem samvær med andre. Målgruppen for projektet er ledige, sårbare og udsatte borgere, men også andre borgere, som kan have gavn af at gå ture.
Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev har gå-hold, der går hver mandag, tirsdag og torsdag. Din vært på turen er en frivillig person, som har god energi og som guider og fører jer gennem turen. Din gå-vært arrangerer gåturene og mødes med dig/jer hver uge samme sted og tid.
Som deltager går du sammen med andre gå-venner. Har du et par behagelige sko at gå i og eventuelt lidt vand til turen, så er du godt gående! Resten klarer din gå-vært. Det kræver ingen tilmelding - du møder bare op.
Der er også mulighed for at arrangere en-til-en gåture, hvor en af vores gå-værter går sammen med én borger.
Yderligere information om Herlev Gå-venner kan fås ved henvendelse til Yeter Gül:
Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev, Herlev Hovedgade 172, 2730 Herlev.
Sekretariat: 61 51 54 05, E-mail: mail@frivilligcenterherlev.dk, www.frivilligcenterherlev.dk, www.facebook.com/Frivilligcenterherlev
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.313 andre, og opret dig gratis i dag.