Boblberg logo
Gruppe for unge mellem 20 og 30

Gruppe for unge mellem 20 og 30

Hej! 🌞

Er du i aldersgruppen omkring 20-30 år?

Har du lyst til at være en del af et netværk med andre unge?

Vil du være en del af et frirum fri for præstation - hvor du kan være dig selv og lære mere om dig selv?

Så kom og bliv en del af TwentySomething!

Vi mødes hver anden torsdag i lige uger fra kl. 17-19 i Frivilligcenter Græsted

Torsdagene vil bestå af to elementer:

- det ene element: vi laver nogle øvelser eller får nogle redskaber til at lære og selv og hinanden bedre at kende. Eksempler kan være blid bevægelse eller forskellige kropslige og mentale øvelser, som hjælper os til at finde mere ro og afstresse. Ofte er øvelserne inspireret af mindfulness og yoga (men ingen forudsætninger er påkrævet! 🌞). Vi vil også have fokus på refleksion og samtale - nogle gange med udgangspunkt i et specifikt emne og andre gange blot med udgangspunkt i, hvad der fylder i gruppen.

- det andet element: hyggelige aktiviteter - det kunne være madlavning, spille spil, krea-aktiviteter, bage, gå tur i skoven eller hvad der nu er stemning for.

Det vil være forskelligt fra gang til gang, hvad der vil fylde mest, og du kan selv være med til at bestemme, hvad vi skal lave.

Hvem er vi?:

Gruppen er drevet af Cecilie og Karoline. Cecilie er uddannet psykomotorisk terapeut. Hun vil stå for de øvelser, som skal hjælpe os med at komme mere i kontakt med os selv og lære at skabe mere ro, både kropsligt, mentalt og i hverdagen. Karoline er uddannet inden for kommunikation og psykologi og er projektleder for gruppen. Hun vil sammen med dig og de andre deltagere tilrettelæggelse vores arrangementer og aktiviteter.

Lyder dette som noget for dig? Så vil vi så gerne have dig med! Kom som du er og som du har det. Vi glæder os til at møde dig 🤗🌞😎

Hvor: Frivilligcenter Græsted, Græsted Stationsvej 8, 3230 Græsted.

Hvornår: hver torsdag i lige uger kl. 17-19. Første gang er torsdag den 5. Maj. Der er løbende tilmelding.

Deltag: det er helt gratis at deltage! Tilmeld dig ved at ringe eller mail på:

Telefon: 48394930

Mail: kontakt@frivilligcenter-graested.dk

Eller skriv en sms på 93911993

Skriv også gerne her, hvis du har nogle spørgsmål 😊

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.312 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her