Hej!
Er du mellem 18-28 år og har lyst til at øge/styrke dit netværk i Odense, så læs med her!
Vi er to unge frivillige fra Cafe Paraplyen, der selv er tilflyttere til Odense, og kender til at have et sparsomt netværk i en ny by.
På baggrund af dette, har vi i samarbejde med Kulturmaskinen og Brandts kunstmuseum stablet et forløb på benene, for 18-28 årige, som har til formål at danne rammen om et mad og relationsfællesskab.
I praksis kommer vi til at mødes hver onsdag, nogen gange torsdag, i 8 uger. Vi spiser sammen hver gang, enten hvor vi laver mad sammen eller får mad udefra. En del af gangene skal vi derudover på Kulturmaskinen eller Brandts kunstmuseum hvor vi skal lave nogle forskellige kreative ting sammen og bare nyde at være sammen.
Forløbet starter allerede onsdag d.27 april og tidspunktet kommer til at ligge ca. kl. 16-20.
Så er du mellem 18-28 år, og har lyst til at øge eller styrke dit netværk og være en del af et fælleskab hvor vi skal spise og være lidt kreative sammen så er du hjertens velkommen til at kontakte os!
Gruppen kommer forhåbentlig til at bestå af 8 deltagere og os to frivillige, og det er fuldkommen gratis at deltage og tilmelding sker ved at kontakte Café Paraplyen på mail:
paraplyen.odense@kfumsoc.dk.
Vi vil glæde os til at se jer - Vi ses!
De bedste hilsner Emilie og Tine
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.313 andre, og opret dig gratis i dag.