Sprog-café i Tønder – med fokus på dansk sprog og kultur
Baggrund:
For en vellykket integration og et udviklende arbejdsliv på akademisk niveau, er gode dansk- sproglige kompetencer og grundigt kendskab til dansk kultur (og historie) en forudsætning.
I Tønder er der flere ikke-danske borgere, der er ressourcestærke og akademisk interesserede i både dansk sprog og kultur.
Der er også et arbejdsmarked i Tønder, der ansætter udenlandsk arbejdskraft med interesse for dansk sprog og kultur.
Sprog-caféens målgruppe:
Ressourcestærke akademisk interesserede (ikke-dansk fødte) deltagere, der åbent, aktivt og i fællesskab vil arbejde hen mod at forstå og beherske dansk sprog på avanceret niveau.
Formål med deltagelse i sprog-caféen:
I et fortroligt forum, der bygger på gensidig tillid, er det formålet at lære og diskutere danske og evt. internationale problemstillinger, forstået ind i en dansk kontekst, på dansk.
Praktiske forhold:
Sprog-cafeen gennemføres i Medborgerhuset, Østergade 63A, 6270 Tønder
Lokale: Den lille café i Medborgerhuset eller hvis ændringer af lokale se opslag derom. Tidspunkt: Onsdage kl. 17 - ca. 18.30,
Al kommunikation foregår på dansk
Pris: 10 kr. pr. gang til kaffe mv.
Eksempel på indhold pr. gang:
Et emne – ofte med tilhørende skriftligt materiale, som man på forhånd kan orientere sig i. Debattere indholdet/ emnet
Perspektivere emnet i en dansk kontekst
Fokusere på tilhørende ord og begreber
Valgfri aktuel uddybende problemstilling
Evt. individuel problemstilling
Afslutning og præsentation af emnet til næste gang
Initiativtagere:
Rezvan Hekmati Nezhad – Født 07-07-1992 i Iran, er uddannet tandlæge i Iran (Ahwaz Jundi Shapur University of Medical Sciences), og har bestået PD3-niveau 5 med fint resultat.
Masoud Moradi – Født 21-03-1986 i Iran, er uddannet læge i Iran (Iran University of Medical Sciences), og har bestået PD3-niveau 5 med fint resultat.
Inga Stein Michelsen – Født 12-12-1956 i Danmark, er uddannet lærer og voksenpædagogisk underviser samt MBA i skoleledelse og Lektor ved videregående uddannelser – Har dansk og international arbejds- og ledelseserfaring - nu pensioneret og frivillig.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.316 andre, og opret dig gratis i dag.