Så tilmeld dig Sund Bys Kulturgruppe for dig over 55 år. Kunst og kultur giver os oplevelser, der ”booster” os med ny energi og stof til eftertanke. At være sammen med andre om kultur giver desuden fællesskab. Alt i alt en stærkere ”puls på livet”.
Kulturgruppen mødes 2 gange om måneden fra marts til dec. En månedlig kulturoplevelse og et månedligt netværksmøde i Sund By, hvor vi taler om det vi oplever sammen. Så vidt muligt i dagtimerne på hverdage. Vi skal sammen opleve både det brede og snævre. F.eks. billedkunst, koncerter, museer, litteratur, teater, byvandringer m.v. Kulturgruppen ledes af Sund By Kulturfrivillige, der er "de gode værter" for møderne, så alle føler sig tilpas og velkommen.
Du er 55 eller derover og er åben over for kunst og kultur, men opsøger måske ikke kulturelle oplevelser så ofte. Eller måske mangler du nogen at dele dine oplevelser med. Det kan også være, at du er udfordret af en kronisk lidelse, der gør hverdagen svær, men du er ikke i krævende behandling for en psykisk eller fysisk lidelse. Det forventes nemlig, at du deltager hver gang.
Der er deltagerbetaling på i alt 350 kr., der dækker entreer og rundvisninger igennem året.
Tilmelding til kulturgrupperne sker løbende så længe der er pladser ledige: Til borgerkonsulent Jesper Nielsen i Sund By på tlf. 30674005.
Sund By har også en kulturgruppe for dig under 55 år, der hedder Kulturnyderne og en "kultur og naturgruppe kun for mænd".
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 672.750 andre, og opret dig gratis i dag.