Fafner Rollespil
Rollespil er en historie, som man ikke bare lytter til, men også spiller med i. Historien har et oplæg og nogle rammer, men det er op til deltagerne hvordan den udvikler sig.
I liverollespil er spillerne klædt ud og går rundt mellem hinanden som skuespillere i et stort, åbent teaterstykke. Kamp foregår med bløde våben, så ingen kommer til skade.
Bordrollespil foregår ihøjere grad i deltagernes fantasi. En Gamemaster fortæller historien, så spillerne kan leve sig ind i den, og agere i den. Her afgøres kampe med terninger. Meget rollespil foregår i en evetyrverden
beboet af riddere, troldmænd, elverfolk og orker, men der er mange andre muligheder: science fiction, gothic, 2. verdenskrig, vikingetiden – spænding og eventyr kan skabes i enhver sammenhæng.
I rollespil kan man få frit afløb for sin fantasi, energi og humor sammen med andre, der er lige så skøre som én selv. Alle ideer og talenter kan bruges.
Men rollespil er også lærerigt. Gennem rollespil kan man opøve praktiske færdigheder i forbindelse med produktion af udstyr. Man lærer at “slås for sjov” og passe på hinanden imens. Gennem forskellige spiluniverser kan man lære
om emner som historie og mytologi, og ikke mindst lærer man at samarbejde og give plads til hinanden. Rollespil er både for børn og voksne. I rollespil kan børn og voksne være sammen på lige fod. For børn er det naturligt at klæde sig ud og leve sig ind i en anden verden, men voksne kan få lige så meget skæg ud af det. Det er bare at springe ud i det.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.313 andre, og opret dig gratis i dag.