Boblberg logo
Få nye venner i alle aldre

Få nye venner i alle aldre

Jeg er med i generationsfællesskabet Cirklen i Bolbro. Vi mødes hver onsdag i Bolbro Brugerhus. Der er plads til flere. Læs mere nedenfor.

Cirklen i Bolbro

Vil du gerne have mere fællesskab og flere aktiviteter i hverdagen, og kunne du tænke dig at lære andre fra lokalområdet at kende? Så er Cirklen i Bolbro måske noget for dig!

Hvad er Cirklen, og hvem er med?

I januar 2019 startede Cirklen i Bolbro, et nyt generationsfællesskab i Bolbro Brugerhus. I Cirklen mødes seniorer, børnefamilier og andre interesserede fra lokalområdet en gang om ugen for at tilbringe tid sammen på tværs af generationer og livssituationer. Cirklen er for alle, der gerne vil have mere fællesskab i hverdagen - måske fordi børnebørnene eller bedsteforældrene bor langt væk, eller fordi hverdagen er blevet lidt ensformig eller for travl til nye fællesskaber. Om man er en familie eller enlig, 8, 50 eller 70 år er ligegyldigt - det vigtigste er, at man har lyst til at møde andre mennesker og lave noget sammen.

Vi mødes hver onsdag kl. 15.30 i Bolbro Brugerhus.

Her hygger vi os sammen med forskellige aktiviteter, f.eks. brætspil, gåtur eller noget kreativt. Vi laver og spiser aftensmad sammen en gang imellem, og nogle gange tager vi også på ture ud af huset.

Er Cirklen noget for dig?

Send en mail til projekt@bolbrobrugerhus.dk, ring eller sms til 50 33 28 12. Så kontakter vi dig og får en snak om fællesskabet og om, hvad du gerne vil have ud af det.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.254 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her