Boblberg logo
headspace Ballerup

headspace Ballerup

headspace er et tilbud om gratis, anonyme og uforpligtende samtaler til børn og unge i aldersgruppen 12-25 år.

Alle i målgruppen kan henvende sig i et af vores centre landet over, hvis de føler behov for at tale med nogen om hvad end, der fylder i livet.

Her bliver man taget imod af søde frivillige rådgivere, der har tid og lyst til at lytte og spørge ind. Der er ingen begrænsning for antallet af samtaler og man vil blive fulgt af samme rådgivere hele vejen. Vi har ingen ventetid og man kan komme ind fra gaden lige når modet melder sig.

Intet er for stort eller småt til, at man kan henvende sig i headspace. Vi tilbyder ikke terapi eller behandling, men et trygt og roligt rum, hvor man i øjenhøjde kan få vendt svære tanker og følelser i det tempo, man er tilpas ved.

Hvis der er behov for det går vi også gerne med til egen læge, som bisiddere i kommunen eller hjælper med at få overblik over, hvilke andre tilbud om hjælp, der kunne være relevante.

Ønsker man at booke en tid inden første henvendelse eller vil man blot høre mere om headspace, kan man ringe til os på 25972009 eller sende en sms til nummeret 1403 - og starte sms'en med teksten hs Ballerup. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.314 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her