Astma - Allergi - Eksem - KOL
Astma-Allergi Foreningen AAF og vores aftenskole AOK er landsdækkende.
AAF's formål er at forbedre livskvaliteten, såvel socialt som medicinsk, for alle der direkte eller indirekte er berørt af overfølsomhed – herunder specielt astma og allergi. Se www.astma-fyn.dk.
Vores sommercamp Luftballonen tilbyder hvert år en 10 dages sommercamp med ca. 70 børn og unge med astma, allergi eller eksem og ca. 30 frivillige og terapeutisk personale.
Så har du lyst til en anderledes sommerferie, så tilmeld dig Luftballonen.
Aftenskolen arranger vedligeholdende træning for personer med KOL eller andre lungesygdomme. Vi har ca. 35 træningshold i Odense samt hold i Svendborg og Middelfart, og meget snart på Nordfyn, der ledes af fysio- eller ergoterapeuter.
Det sociale indhold før, under og efter træningen er næsten lige så vigtig som fysikken, så har du lyst til at være frivillig hjælper med ansvar for socialt samvær, kaffe, the og brød og humørspreder før eller efter træningen, vil vi meget gerne høre fra dig.
Vores deltagere er alle oppe i årene, hvor lungesygdommen og ensomhed spiller en stor rolle i dagligdagen. Se mere på www.astma-fyn.dk