Boblberg logo
Aktiv Gribskov - Helsinge Badminton

Aktiv Gribskov - Helsinge Badminton

Bliv inspireret af spændende aktiviteter og nye fællesskaber

Helsinge Badminton blev etableret den 29. september 1929 som en af de første badminton klubber i Danmark. Den daværende formand for Helsinge Skytte og Idrætsforening Sagfører Warrer var med til at etablere Helsinge Badminton under Helsinge Skytte og Idrætsforening i 1929 og var direkte involveret i etablering af Badminton Danmark i 1930. I de første mange år spillede klubbens medlemmer på Helsinge Kro og nu har vi hjemsted i Helsinge Hallerne.

Vi er en klub med stolte traditioner og med tilbud om Badminton for alle. Hos os kan man spille på alle niveauer og i alle aldre. Med den yngste deltager på 5 år og den ælste i 80'erne har vi plads til alle. Vi har træningen, som passer til dig, og som spiller bliver man en del af et socialt stærkt hold. Det handler om at bevæge sig, om at have det sjovt og føle sig godt tilpas uanset hvilket hold man deltager på. Om man er begynder eller elitespiller, om man er ung eller ældre osv. så er der mulighed for at spille badminton i Helsinge Badminton.

Vi kan tilbyde ungdomstræning, formiddagstræning, VoksenFjer, Motionstræning, Seniortræning og Veterantræning. Vi har uddannede trænere ansat og tilknyttet de enkelte træninger. Vi deltager i holdturneringen for alle årgange - ungdom til veteran. Vores spillere deltager også i individuelle turneringer og vores formiddagsspillere deltager i Ældretræf mv.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Helsinge Badminton sammen med vores 300 medlemmer.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.312 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her