
Tjørring IF Fodboldafdeling
Vi arbejder på at skabe et fællesskab, hvor alle børn og unge føler sig værdisatte og som en vigtig brik i fællesskabet. Vi ønsker at alle skal opleve glæden ved at spille fodbold og ved fællesskabet omkring fodboldspillet.
Vi ser alle børn og unge som potentielle talenter og unikke individer som skal dyrkes, der hvor de er i deres udvikling. Det betyder at de både skal møde fodboldmæssige udfordringer og sociale rammer som matcher deres behov. Vi accepterer ikke at enkelte spillere eller grupper af spillere dyrkes på en måde så det går ud over fællesskabet og sammenholdet.