
MOTION i dagtimerne
MOTION I DAGTIMERNE er en forening, der giver nye muligheder til personer, der ikke i øjeblikket er motionsaktive, eller som har brug for at få dækket et særligt motionsbehov.
Foreningen er startet i november måned 2013. Den har sin egen bestyrelse, og er åben for alle med interesse for motion og træning, og som i øvrigt kan tilslutte sig foreningens formål.
MOTION I DAGTIMERNE vil kunne modtage alle personer, såvel raske som personer, der f.eks. har behov for træning i forlængelse af en afsluttet genoptræning efter operation eller andet sygdomsforløb.
De aktiviteter, der iværksættes, er såvel almindelige idræts- og motionsformer, som mere specielle aktiviteter, der giver tilbud til personer med særlige behov.