
Rind Ridecenter
Rind Ridecenter er stedet for ryttere i alle aldre og på alle niveauer. Lige fra elevrytteren, der skal lære om den sikre omgang med hesten,
til privatrytteren, der dyrker ridning på konkurrenceplan.
Rind Ridecenter er beliggende få hundrede meter fra Lind by i naturskønne omgivelser med Rind plantage som nærmeste nabo.
Hele centret blev bygget i sommeren 2002. Her blev bl.a. opført en tidssvarende og allergivenlig stald, der er indrettet med
24 store, lyse bokse, som alle har oplukkeligt vindue, så hestene har mulighed for frisk luft døgnet rundt.
Endvidere er der foderautomat i alle bokse, så hestene fodres med mange små portioner fordelt over hele døgnet.
Med direkte adgang fra stalden ligger en stor lys 60 meter hal med vandingsanlæg.
Rytterstuen er placeret med vinduer direkte ind mod hallen, så forældre og andre interesserede har mulighed for at følge
undervisningen i hyggelige lune omgivelser.
Luftningsfolde om vinteren og store græsfolde til sommerbrug er ligeledes en selvfølgelig del af det moderne ridecenter, som sætter hestevelfærd højt.