Boblberg logo
Københavnerliv

Københavnerliv

Københavnerliv er kulturkanalen, der sætter fokus på det pulserende storbyliv. Vi sender nyheder, baggrundshistorier og events fra det københavnske kultur- og byliv, og vi søger engagerede frivillige, som har lyst til at fortælle historier og brænder for at være med på holdet og blive en del af Københavnerlivs redaktion.

Som frivillig på Københavnerliv skal du indgå i redaktionen, hvad end dine styrker er i redigeringsrummet, bag eller måske endda foran kameraet. Vi søger frivillige, som har lyst til at udfordre sig selv og blive bedre til videoproduktion på en både sjov og ikke mindst lærerig måde.

Vi producerer to timers nyt indhold hver uge til Kanal Hovedstaden på TV og til Københavnerlivs egen Youtube-kanal. Københavnerliv er en ikke-kommerciel TV-kanal og forening. Det betyder, at vi er reklamefri, da vi modtager støtte fra Kulturstyrelsen til at drive vores tv-station.

Hvis du er nysgerrig på Københavns og kultur- og byliv, og hvis du kunne tænke dig at deltage i produktionen af vores TV-programmer, så send en mail til info@kbherliv.dk.

Lad os endelig høre fra dig - så kan det være, at vi inviterer på en kop kaffe og en snak, så vi kan lære hinanden at kende.

Mange hilsner

Redaktionen på Københavnerliv

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.319 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her