Velkommen til Børns Voksenvenner i Sønderborg
Børns Voksenvenner i Sønderborg har som formål at etablere værdifulde venskaber mellem børn med et spinkelt socialt og familiemæssigt netværk og engagerede og livsglade voksne, der vil dele deres tid, overskud og energi med et barn.
Hvem er Børns Voksenvenner?
Børns Voksenvenners vision at gøre en positiv langvarig forskel for børn og unge med spinkle voksennetværk. Foreningen blev etableret i 1990 af socialrådgiver Gerd Augsburg efter inspiration fra den amerikanske organisation Big Brothers Big Sisters of America. Børns Voksenvenner skaber venskaber mellem børn, der savner en ekstra fortrolig voksen og rollemodel, og frivillige voksne med de rette menneskelige kompetencer samt tid og lyst til at gøre en forskel for et barn. Vi skaber venskaber for børn og unge i flere aldersgrupper: Voksenvenner for børn i alderen 6-12 år, storebrødre og storesøster for børn i alderen 11-15 år og familievenner for familier med børn i alderen 0-6 år. Vores hovedindsats er tilbuddet om voksenvenner.
Brandbrochure
Vores høje faglighed og etiske retningslinjer er med til at sikre rammerne for gode, stærke venskaber. Et venskab gennem Børns Voksenvenner giver børn øget selvværd og mod på nye udfordringer. Siden vores start har vi etableret ca. 4000 venskaber over hele landet, og i dag etablerer vi omkring 250 venskaber om året.
Børns Voksenvenner er en landsdækkende frivillig forening, med over 1500 frivillige til stede i omkring 60 kommuner. De understøttes af et landssekretariat i København samt områdekontorer flere steder i landet. Børns Voksenvenner er en ikke-politisk forening uafhængig af religion, økonomiske interesser. Du kan læse mere om Børns Voksenvenner i vores folder 'Venskaber, der gør en forskel for livet', ved at klikke på billedet.
Børns Voksenvenner er medlem af ISOBRO - Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.313 andre, og opret dig gratis i dag.