
Roskilde Ældre Motion
I RÆM har du mulighed for at spille bordtennis to dage om ugen - tirsdag og torsdag.
Bordtennis er for alle, lige fra nybegyndere til rutinerede. Du bruger dit eget bat, og RÆM leverer bolde.
For bare ti år siden var bordtennis som ældremotion mest til hygge og samvær. I dag boltrer over 150 60+ bordtennisspillere sig i Kildegårdens smukke og funktionelle bordtennnishal ved 16 bordtennisborde med noget helt andet: Det er træning og motion.
Bordtennis er blevet et hit blandt 60+’erne, ikke alene i Roskilde, men over hele landet. Man finder 60+ bordtennisforeninger i over 60 af landets 98 kommuner.
Der er to hovedårsager til at bordtennis er så populært blandt 60+’ere i Roskilde:
Bordtennis skaber, glæde, passion, optimisme - når deltagerne møder til træning er det med smil på læben, og når man forlader træningen, er smilene endnu større.
Træning af krop og hjerne på samme tid og du kan deltage uden væsentlige forudsætninger. Forskere over hele verden har fokus på hvad de kalder for ”verdens bedste hjerneidræt