
Broen Sønderborg
Broen Sønderborg er en frivillig ulønnet støtteforening og en del af Broen af Danmark. Vi hjælper børn, hvis forældre ikke har sociale eller økonomiske ressourcer til deres deltagelse i fritidsaktiviteter i klubber og foreninger. Vi arbejder for at give børnene mulighed for at have et aktivt fritidsliv på lige fod med alle andre børn.
Det vil typisk være skoler, SFO og andre institutioner, der har daglig omgang med børn, og som kender deres forhold, der vil kontakte os, men enhver, der har kendskab til et barn, som har behov for en aktiv tilværelse, kan kontakte os.
For at kunne tilbyde et barn vores tilbud, er det vigtigt, at vi har forældrenes accept. Hvis du er kommunalt ansat (eller ansat i regionen eller staten), SKAL du starte med at indhente en samtykkeerklæring fra barnets forældre/værge.