
Hjallerup Modelflyveklub
Hjallerup modelflyveklub hed oprindeligt Dronninglund Modelflyveklub. Klubben har eksisteret siden 1975 og har i dag 31 medlemmer.
Vi flyver både med fastvingede fly, multirotor og helikopter.
Flyvedagene i klubben er lørdage kl. ca 12.00 og onsdage i sommerperioden efter kl. 17.00.
Når man bliver medlem får man adgang til et mailsystem, der benyttes flittigt, hvis det ser ud til godt vejr og man gerne vil have selskab på flyvepladsen. Så flyvetiderne er kun vejledende, man kan i teorien flyve hver dag fra morgenstunden til klokken 22.00 om aftenen, hvis man har lyst.
Kom og se hvad vi laver!