Velkommen til Thisted Aikido Klub
Thisted Aikido Klub blev i 2013 startet op i fællesskab af Brian K. Nielsen og Jon Madsen, der begge to har trænet aikido siden 2007 og de blev begge to i 2014 gradueret til Shodan (1. dan) og Yudansha (sort bælte) godkendt gennem Takemusu Aikido Danmark Dansk Aikido Forbund.
I 2017 blev de gradueret til Nidan (2.dan)
Thisted Aikido Klub overgik i 2015 til at være en forening.
Hvor er vi.
Thisted Aikido Klub har lokaler i “Hestestalden” på borgerskolen, Skolegade 2, 7700 Thisted. Vi er beliggende i centrum af Thisted tæt på tog og busstationen.
I vores træningslokale er der over 100 m2 trægulv til tatami-måttter med fin frihøjde til loft, således der altid mulighed for med våben, både med bokken (sværd) og jo (lang rundstok).
Hvad er Aikido.
Aikido er en japansk kampkunst udviklet omkring 1900-tallet, men baseret på traditionelle japanske kampkunstformer.
Grundlæggeren, Morihei Ueshiba (1883-1969), studerede i gennem sit liv mange forskellige kampkunstformer og med udgangspunkt i disse skabte han “Aikido” – Den harmoniske krafts vej.
Aikido bygger på principper om balance og harmoni. Gennem koordination af sind og krop, korrekt åndedræt og fokusering, udvikler du et afbalanceret og stabilt kraftcentrum, hvorudfra alle bevægelserne udgår. Aikido handler ikke om fysisk styrke men derimod teknik. Man møder ikke kraft mod kraft, men flyder med angriberens energi og tager kontrollen ved at få modstanderen ud af balance, mens man selv forbliver stabil. Aikidos grundposition er stabil, og bevægelserne er cirkulære.
Selvforsvar er ikke det egentlige formål med Aikido, men regnes som et praktisk biprodukt. Man søger at opnå fuldt kontrollerede, perfekte, nærmest stiliserede kampbevægelser. Aikido placerer sig derved i gruppe med kampkunsterne Iaido (sværdtrækningens kunst) og Kyodo (bueskydningskunst), som begge har direkte rod i kampteknik anvendt på slagmarken, men som i disse videreudviklede former ikke har til formål at bekæmpe en fysisk fjende. Aikido skiller sig hermed fra sit egentlige tekniske grundlag Jujutsu, som er praktisk anvendelig kampteknik, og kampsporten Judo, som også oprinder i Jujutsu. Alle tre kampsystemer har mange tekniske ligheder, men vidt forskellige formål.
Der findes ingen direkte kamp / konkurrence i aikido, men målet med træningen er din personlige udvikling. Man kæmper ikke mod hinanden, men hjælper hinanden til at udføre teknikkerne korrekt, sådan at man udvikler sig på netop det stadie, hvor man selv er. Udtrykket ”masakatsu agatsu”, som grundlæggeren brugte, indfanger denne filosofi, idet det betyder ”den sande sejr, er sejren over dig selv.” Man hjælper således hinanden til denne sejr. I takt med ens egen udvikling følger samtidig et større ansvar for at hjælpe de mindre erfarne. Det skaber et miljø, hvor nybegyndere, erfarne, yngre, ældre, kvinder og mænd kan træne med hinanden.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.315 andre, og opret dig gratis i dag.