
Støtteforeningen Hospice Djursland
Foreningen Hospice på Djursland blev stiftet i 1999. Ved informationsmøder, deltagelse i messer, kontakt til folk på gaden, uddeling af foldere og meget mere har foreningen været med til at udbrede kendskabet til hospice-tanken og øge medlemstallet.
Vi har haft flere møder med amtets politikere og har selv besøgt forskellige hospicer for at se, hvordan de er indrettet og fungerer.
I 2001 indledte vi et samarbejde med de 5 Rotary Klubber på Djursland og Kræftens Bekæmpelses lokalafdelinger på Djursland.
I 2003 indledte vi et samarbejde med flere af Lions Clubberne på Djursland.
Derudover støttes foreningen af flere af ÆldreSagens lokalafdelinger på Djursland og flere politiske lokalafdelinger.