Frivilligcenter Langeland søger frivillige, der vil du hjælpe ældre mennesker til et rigere socialt liv. Er du god til at lytte til og motivere andre mennesker, er det måske dig, vi har brug for til Frivilligcenter Langelands nye initiativ, SeniorCentralen.
Gennem samtaler motiverer og støtter du seniorer til at deltage i nye fællesskaber og aktiviteter. Som Seniorguide har du mulighed for virkelig at gøre en positiv forskel for andre mennesker.
Her har du medmenneskelige samtaler med ældre borgere, der ønsker at være en del af et fællesskab. Det kan være tilflyttere, enlige, pensionister eller mennesker, der ikke kan det samme, som de kunne tidligere.
Vi har brug din hjælp i gennemsnit et par timer om ugen.
Seniorguidens vigtigste opgaver er at:
- Samtale med ældre borgere, der selv henvender sig til SeniorCentralen for at få hjælp til at komme ud i et fællesskab. Samtalerne foregår over telefon, i borgerens hjem, i Frivilligcenter Langeland eller et helt fjerde sted.
- Ud fra en eller flere samtaler sammen med borgeren at finde frem til en aktivitet eller forening, der passer til ham eller hende
- Måske at kontakte foreningen, borgeren skal ud i, for at sikre en tryg og god start i fællesskabet og/eller at følge borgeren på vej den eller de første gange
- Evt. at opstarte nye, små fællesskaber for borgere, der har lyst til det
- Være en god lytter og være tålmodig
Nogle borgere har brug for flere samtaler med dig. Andre har blot brug for et telefonnummer til fx en forening og kommer selv videre derfra.
Som Seniorguide tilbyder vi dig:
- Mulighed for at gøre en stor positiv forskel ældre borgere
- En grundig indføring i foreningslivet og frivillige fællesskaber på Langeland, så du er klædt på til dine samtaler med borgerne
- Opkvalificering i den motiverende samtale og/eller kursus i opstart af små, nære fællesskaber
- At blive en del af et fællesskab med andre Seniorguides og Frivilligcenter Langelands personale
- Mulighed for at udføre dit arbejde i Frivilligcenter Langelands dejlige lokaler i Rudkøbing. Du kan også varetage telefonsamtalerne fra dit hjem, hvis du foretrækker det.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du er interesseret eller vil høre lidt mere om det at være Seniorguide. Kontakt projektkoordinator Sofie Myhr på sam@fcll.dk eller 20804533
Læs mere om Frivilligcenter Langeland her: https://www.frivilligcenterlangeland.dk/
Læs mere om SeniorCentralen her: https://www.frivilligcenterlangeland.dk/samarbejde/pa-tvaers/projekt-langelands-ressourcer-flere-ind-i-faellesskabet/seniorcentralen
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.315 andre, og opret dig gratis i dag.