
Hjælp til hjemløse i Esbjerg
Sct. Benedict Labre Projektet har sit udspring i Esbjerg, hvor teologen Henrik Kostow startede projektet i 2021 som et forsøg på at hjælpe de hjemløse og andre socialt udsatte med nogle af livets mest basale fornødenheder, når byens øvrige væresteder er lukkede – i weekender og i ferietider. Bare fordi de forskellige væresteder holder lukkede, er det jo ikke ensbetydende med, at de mange sociale problemer forsvinder ud i den blå luft og først vender tilbage om mandagen, hvor der atter er åbent.