Herreklubben er for dig, der er fyldt 65 år og gerne vil være i et fællesskab for mandlige seniorer.
Herreklubben er et fællesskab, der laver ting sammen, f.eks. tager på udflugt eller hjælper med praktiske opgaver i vores netværkshuse, kvindeherberg og for sårbare borgere, som deltager i Røde Kors Hovedstadens aktiviteter.
Lige nu består herreklubben af to aktiviteter:
UDRYKNINGSSJAKKET
I udrykningssjakket kan du bruge alle de ting du kan, og samtidig hjælpe med konkrete opgaver. I rykker flere ud til en opgave, og hjælper f.eks. med at sætte en hylde op, reparere en stol eller løse en IT-udfordring. Sjakket har allerede været i gang i vores netværkshus Kastruplund, og flere opgaver venter, så hvis du har lyst til at gøre en indsats, så kontakt os.
HERRETURE
I Herreklubben kommer du med på udflugt, og kan selv være med til at vælge, hvor turene skal gå hen. Det kan for eksempel være en fælles bustur til en seværdighed eller en byvandring med et bestemt tema, f.eks. krimivandring på Nørrebro.
I Herreklubben, er der er rig mulighed for selv at være med til at sætte præg på, hvad klubben skal beskæftige sig med i fremtiden.
rkh.emilie.schapira@rodekors.dk
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 634.823 andre, og opret dig gratis i dag.