
Dansk Varmblod Region IV
1962 stiftede det man kaldte Dansk Sportsheste Avlsforbund, som var den første avlsforening for moderne ridehesteavl i Danmark. I slutningen af 70´erne valgte man at lægge Dansk Sportsheste Avlsforbund og Danmarks Lette Hesteavl sammen og i 1980 blev man enige om sammenslutningens navn, Dansk Varmblod.
I 1962 da man startede hovedstambogen, blev der optaget 150 hopper. Heraf var kun 22 danskfødte, hovedsagligt oldenborgafstamning. 108 af hopperne var af tysk afstamning. Man førte ikke på det tidspunkt noget register over rideresultater, man hæftede sig ved dem der gjorde det internationalt. Dengang kendte alle navnet Lis Hartel og hesten Jubilee som var et af datidens flagskibe for Dansk Varmblod.
Logoet Kronen og bølgen blev tegnet af I. C. Christensen i 1963. Kronen står for kongeriet mens bølgen kendetegner havene omkring det.
Kontakt:
varmblod@varmblod.dk
87 47 54 00