Brønderslev Sportsdanser Forening (BSF) blev etableret i 1986, af en gruppe forældre, hvis børn havde danset ved danselærer Kaj Hansen I mange år.
Danselærer Kaj Hansen havde med stor succes udbredt dansesporten i Brønderslev, og havde “udklækket” mange dygtige konkurrencedansere. Det var ikke unormalt, at der kunne fyldes flere busser, når danserne fra Brønderslev tog til konkurrencer. Busserne var fyldt med dansere og deres familier og der var et enormt sammenhold i foreningen.
Efterhånden som danserne i Brønderslev deltog i flere og mere krævende konkurrencer, var det ikke længere tilstrækkeligt med 1 times ugentlig undervisning fra danselærer Kaj Hansen.
En gruppe forældre tog derfor initiativ til at stifte Brønderslev Sportsdanser Forening. Foreningen etablerede samarbejde med Per Pauli Dans og helt frem til 1996 underviste Kaj Hansen sine timer og efterfølgende fik medlemmerne undervisning af Per Pauli Dans. Denne intensive træning gjorde, at dansere i Brønderslev Sportsdanser Forening op gennem tiderne fik mange flotte præmier.
Siden 1996 har danselærer Per Pauli sammen med sin hustru Inge Lise Hansen stået for danseundervisningen i Brønderslev Sporsdanser Forening, og de har i fællesskab formået at udvikle foreningen, således at der altid har været hold for enhver smag.
I 2009 indgik Brønderslev Sportsdanser Forening samarbejde med Aalborgs største Danseskole HOUSE OF DANCE, hvor instruktører fra denne forening underviste på nogle enkelte hold. I 2010 blev dette samarbejde styrket, således at det nu er instruktører fra HOUSE OF DANCE, som underviser på alle hold.
Det er foreningens mål at tilbyde danseundervisning og hold der passer til alle.
Fælles for alt vores undervisning er, at det skal være sjovt at danse.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 638.293 andre, og opret dig gratis i dag.