Boblberg logo
Kulturgruppe for dig under 55 år

Kulturgruppe for dig under 55 år

Er du til kultur og har du lyst til at nyde den sammen med andre?

Så tilmeld dig Sund Bys nye kulturgruppe ”Kulturnyderne for dig under 55 år”

Kunst og kultur giver os oplevelser, der inspirerer og giver stof til eftertanke. Og at være sammen med andre om kulturoplevelserne giver fællesskab. Alt i alt bedre trivsel og en stærkere ”puls på livet”.

Du er mellem 18 og 55 år og er åben over for kunst og kultur. Men du opsøger måske ikke kulturen så tit. Eller måske mangler du nogen at dele dine oplevelser med. Det kan også være, at du er udfordret af en kronisk sygdom, men du er ikke i krævende behandling for en psykisk eller fysisk lidelse.

Kulturgruppen mødes 2 gange om måneden. En månedlig fælles kulturoplevelse og et månedligt netværksmøde i Sund By Butikken, hvor vi taler om det vi oplever – og meget andet. Møderne er i dagtimerne på hverdage, men kulturoplevelserne kan indimellem være om aftenen. Vi skal sammen opleve f.eks. koncerter, museumsbesøg, teater, guidet byvandringer, besøg hos kunstnere m.v.

Der er en mindre deltagerbetaling til dækning af entreer og rundvisninger.

Tilmelding skal ske til borgerkonsulent Jesper Nielsen i Sund By på tlf. 30 67 40 05 eller jesper.nielsen@horsens.dk. Der er løbende optag i Kulturnyderne.

Selvom Kulturnyderne også er åben for mig, har vi dog også oprettet en "kultur og naturgruppe for mænd". Vi har også en kulturgruppe for "de modne" og starter snart en gruppe for stressramte.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 647.306 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her