Er du til kultur og natur? Oplevelser med kulturen og i naturen giver os en stærkere “puls på livet”. Og måske har du lyst til at dele oplevelserne sammen med andre? Det kan også være, at du er udenfor arbejdsmarkedet, og kan have brug for at mødes og tale med andre ligesindede i dagtimerne. Du kan være i en ny livssituation, hvor du har brug for ny inspiration til at komme videre. Måske er du udfordret af en kronisk sygdom, men du er ikke i krævende behandling for en fysisk eller psykisk lidelse.
Kulturgruppen mødes ca. hver anden uge til skiftevis en kulturoplevelse, en naturoplevelse og netværksmøde i Sund By Butikken (Aaboulevarden 52).
Det kan f.eks. være byvandringer, hvor vi ser på gavlmalerier i midtbyen, gåture i naturen, sanketure hvor vi finder naturens gaver, madlavning på trangia blus, museumsbesøg, arrangementer på biblioteket og andre lokale kulturinstitutioner. Netværksmøderne foregår i Sund By Butikken, hvor vi snakker om oplevelserne over en kop kaffe/te og skaber relationer.
Som udgangspunkt er møderne onsdage kl. 13.00-14.30. Men kan indimellem være aftener til foredragsarrangement, koncert eller lignende. Der vil være mulighed for samkørsel fra Sund By Butikken, når vi skal ud i naturen omkring Horsens. Du skal kunne gå 3-4 km med indlagte pauser.
Der er deltagerbetaling på 125 kr. for et halvt år, der dækker alle entréer, rundvisninger, netværksmøder m.m.
Tilmelding til Jesper Nielsen i Sund By på tlf. 30 67 40 05.
Alle interesserede skal til et kort formøde i Sund By Butikken.
Det er et overskueligt hold med ca. 10 deltagere med løbende optag. Møderne ledes af Sund By frivillige, der planlægger programmet, sørger for det praktiske og tager godt imod nye deltagere.
Selvom Kultur og naturgruppen for dig under 60 år er åbne for begge køn, har vi dog også oprettet en "kultur og naturgruppe for mænd" (her er der ingen aldersbegræsning). Vi har også en kulturgruppe for "de modne" og en naturgruppe for stressramte.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 682.242 andre, og opret dig gratis i dag.