Boblberg logo
LAP Køge og Omegn

LAP Køge og Omegn

Vi laver arrangementer for psykisk sårbare mennesker bosat i hhv. Køge, Faxe, Stevns og Solrød. Bliv medlem af LAP og deltag, sammen med en gruppe LAP medlemmer, i vores busture, øvrige ture, foredrag, musikarrangementer og andet spændende. Du har her mulighed for at være sammen med ligesindede, der hver især har et behov for noget socialt i større eller mindre grupper, der samtidig deltager i forskellige aktiviteter, som ofte har noget kulturelt at byde på.

Hvem er vi og hvad står vi for?

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere - i daglig tale LAP - er til forskel fra andre foreninger indenfor psykiatrien en forening, der udelukkende består af brugere. Pårørende og behandlere kan ikke være medlem. Der er mulighed for at være støttemedlem.

LAP Køge og Omegn er en lokalafdeling af LAP. Vi deltager som lokalforening ikke i politik, men et medlem af bestyrelsen, der har lyst til at beskæftige sig med dette område, er udpeget til Udsatterådet i Køge.

LAP Køge og Omegns primære aktiviteter er oplysende foredrag, underholdning og udflugter for medlemmerne.

Har disse ord fanget din interesse og/eller ønsker du at vide mere så kontakt venligst Tina på mail: t.hesselbjerg@gmail.com

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 634.838 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her