
Gentofte Volley
Gentofte Volley er den eneste volleyballklub, der er medlem af Volleyball Danmark, i Gentofte Kommune.
Klubben har volleyball for stort set alle uanset køn, alder, spillemæssigt niveau og sportslige ambitioner.
Hertil kommer flere hold, som fortrinsvis er for udlændinge fra bestemte lande. Klubben har kidsvolley for de 6-12 årige, ungdomshold for ca. 13-20 årige, mixhold for motionister i flere aldersgrupper, et elitehold for damer og et elitehold for herrer (VolleyLiga-hold), flere turneringshold – både hold for damer og hold for herrer – spændende fra 1. division til serie 2 samt seniorhold (+60).
Lyder det fedt, så brug linket og vær med