Horsens Rideklub er en af landet ældste rideskoler og har i mange år holdt til på Nørremarksgården på Silkeborgvej/Lovbyvej.
Pr. 1/4 2018 er rideklubben dog grundet ekspropriation flyttet til Stald Vestergård, hvor der er let adgang via stisystemer fra Torsted og Hatting og ikke mindst til motorvejen, hvis man kommer langvejs fra.
Klubben arbejder hen imod en fusion med Boller Rideklub på den nuværende adresse.
Horsens Rideklub tilbyder undervisning for både uøvede og øvede i såvel dressur som spring. Vi har særlige ponylegestuehold for de mindste om lørdagen, alm dressur og springhold i hverdagene og ikke mindst særlige hold for voksne tirsdag og torsdag aften.
Det er klubbens overbevisning, at det skal være sjovt at gå til ridning. Derfor bestræber vi os på at tilbyde gode og udviklende rammer med plads til et sundt fællesskab på tværs af alder og køn, hvor man sammen lære at omgås hesten med respekt, hvordan man plejer den og knytter bånd til den, men også arbejdet omkring hesten, som at samle hestepære op efter dem og feje efter endt pleje, så stalden dels bliver et rart sted at være, og også så vi sikrer, at hesten har det godt.
Vi stiller med søde kompetente undervisere, som guider vejen for dig til en tryg og stabil udvikling indenfor ridesporten, og som støtter hver enkelt elev på det niveau, der er behov for.
Så kom og vær med i Horsens Rideklub og vores hyggelige fællesskab.
Klik gerne rundt på vores hjemmeside, hvis du vil vide mere.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.313 andre, og opret dig gratis i dag.