
Bisiddergruppen Odense - vi går med
Gratis bisidderstøtte til borgere i Odense kommune
Bisiddergruppen er en gruppe af frivillige med forskellige faglige kompetencer, som tilbyder at gå med til møder med det offentlige. Vi er selvfølgelig omfattet af tavshedspligt og hjælpen er GRATIS.
Vi går bl.a. med til samtaler ved: kommune/jobcenter, boligstøtte, bank, sygehuse, læger, familieretshuse m.m.
Alle har ifølge lovgivningen ret til at medbringe en bisidder ved sådanne møder.
Vi er et sæt ekstra øjne og ører, men udfører ikke egentlig rådgivning, og vores opgave er IKKE at tale din sag .
Typisk har vi et møde med dig forud for mødet med det offentlige, er med på selve mødet - og følger op sammen med dig efterfølgende. Vi hjælper med at sørge for, at du bliver hørt, og at du hører og forstår, hvad der bliver sagt til og om dig.
Vi går både med til enkelte møder, eller følger længere sagsforløb. Det er altid den samme bisidder, der følger sagen til dørs.
Kontakt os:
E-mail: bisidderodense@gmail.com
Telefon: 30 69 79 71
Personligt fremmøde:
Tirsdage og torsdage kl. 10.00 - 14.00
Borgernes Hus - 2. sal:
Østre Stations Vej 15
5000 Odense C