Det Danske Drengekor
Det Danske Drengekor består af et Koncertkor for drenge mellem 9 og 15 år afhængig af hvornår, de går på pension pga. stemmens overgang. Udover Koncertkoret, byder ddd på et Juniorkor for drenge på 2.-3. klassetrin samt et Spirekor for de yngste drenge på 0.-1. klassetrin. Begynderkorene Juniorkoret og Spirekoret fungerer som forberedelse på optagelse i Koncertkoret, som udelukkende optager øvede sangere. Derudover rummer ddd Mandskoret De Gamle Drenge, Barbershop Banden samt De Unge Drenge for drenge med stemmer på vej gennem overgangen. På denne måde er rammerne sat for, at drengenes tilknytning til Det Danske Drengekor vil vare hele livet. De 5 kor til sammen tæller ca 100 medlemmer.
Lyder dette fedt, så kom og vær med!