
Team Køge Volley
Team Køge Volley er startet i 1972 af en række idrætsaktive skolelærere på Ølby Skole. Siden 2002 har klubben satset på ungdomssiden med Kids- og Teenvolley.
Klubben er i dag en af Danmarks mest markante ungdomsklubber, og vi er repræsenteret i flere af de bedste rækker i Danmark. Klubben kan tilbyde træning for alle aldre og på alle niveauer fra kidsvolley – elite – motionsmix. Vi har en velfungerende ungdomsafdeling med kompetente og veluddannede trænere.
Vi bestræber os på, at alle skal blive dygtigere hver gang, vi skal have det sjovt, og alle skal være en del af fællesskabet.