
Borup Trampolin Klub
Der lægges stor vægt på seriøsitet i træningerne, og alle arbejder hen mod stævnedeltagelse, uanset hvilket niveau man konkurrerer på.
Vi deltager i lokale og regionale stævner under GymDanmark, Jydekop og internationale stævner, hvis der er springere som er dygtige nok til at deltage.
Selvom vi er seriøse med træningen, så er hyggen og det sociale samvær mindst lige så vigtigt.
Vi afholder træningsweekends, hvor vi træner hårdt i trampolinerne men også laver mad og spiser sammen, ser film, fjoller rundt og bare har det sjovt og hyggeligt sammen
Vi har et godt samarbejde med klubber i Jylland, så nogle gange tager vi til ekstratræninger i Jylland, og andre gange, så kommer de til vores træningsweekends.