
Computerklubben Sct. Maria, Roskilde
Klubben blev grundlagt i 1996 med det formål at formidle kendskab til computere og computerprogrammer og til at kunne bruge disse.
I 2009 blev Frivilligcentret dannet af Roskilde kommune og frivillige foreninger. Computerklubben blev og er stadig én af mange brugerne af centret.
Formålet med klubben er at hjælpe ældre (60+) med at udvide kendskabet til deres PC, tablet (iPad) eller smartphone samt anvendelse af forskellige programmer og apps. Lokalerne ligger på 1. sal, men med handicapvenlig adgang.
Instruktørerne (som er frivillige hjælpere) i klubben har tilsammen et bredt kendskab til IT, men er ikke nødvendigvis uddannet i branchen. Medlemmerne arbejder selvstændigt og individuelt med de områder, som har deres interesse. Er der problemer, kan medlemmerne få hjælp og vejledning til løsning af deres problemer.