Boblberg logo
DUI Leg og Virke Horsens

DUI Leg og Virke Horsens

DUI-LEG og VIRKE er en selvstændig, idébetonet børne- og ungdomsorganisation, der bygger på arbejderbevægelsens grundholdninger.

Det betyder, at formålet med DUI-LEG og VIRKE’s aktiviteter er at give alle børn og unge mulighed for selvstændig udvikling i respekt for og i samarbejde med andre mennesker.

Rygraden i DUI-LEG og VIRKE er vores mange lokale afdelinger i hele landet, hvor børn og voksne i fællesskab planlægger og gennemfører en masse sjove og spændende aktiviteter. Det kan være musik og sang, idræt for sjov, lejr- og hytteture, fællesspisning, udvekslingsrejser, klatrevægge, cirkus og gøgl, drageflyvning m.m. I DUI er det kun fantasien, der sætter grænserne.

På landsplan arbejder DUI-LEG og VIRKE konsekvent på at få sat børnene på den politiske dagsorden. I vort moderne og effektive samfund kommer børn og unge ofte i klemme i systemet, fordi de er en ”svag” gruppe uden stemmeret. Derfor er der brug for DUI-LEG og VIRKE som børnenes talerør.

Endelig skal DUI-LEG og VIRKE´s internationale arbejde også nævnes. Gennem udveksling mellem danske og udenlandske børn og unge skabes forståelse og respekt for andre kulturer. Og gennem deltagelse i konkrete solidaritetsprojekter knyttes båndene mellem børn i Danmark og i udviklingslandene.

Det er i bund og grund det, som DUI-LEG og VIRKE handler om: At knytte venskaber på tværs af alle de skel, som vi ellers møder i vort samfund

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her