Fægteklubben Trekanten, Køge
Trekanten er en klub med stærke værdier, og vi brænder for at udvikle vores klub og vores fægtere.
Dedikation er en af vores vigtigste værdier og gennemsyrer, alt hvad vi gør i klubben. Vi støtter alle vores fægtere i at nå så langt som lysten rækker, og vi uddanner vores trænere, så de altid har den nyeste viden indenfor fægtesporten og pædagogiske metoder.
En anden hjørnesten er det frivillige arbejde og forældreengagementet, for uden frivillige hænder er det ikke muligt at have det høje kvalitets- og aktivitetsniveau, som er vores mål.
Vi byder dig velkommen i Trekanten!