Gladsaxe Brass Brand
FDF Gladsaxe Brass Band har eksisteret siden 1968. Først som fælles orkesterarbejde for FDF i Gladsaxe kommune, og siden 2014 som selvstændig kreds. Rødderne for FDF-messing-musik i Gladsaxe går tilbage til midten af 1950-erne.
Vi er 45 messingblæsende musikere fordelt på elever, elevorkester og brass bandet. Vi trakterer med velklingende og festlig musik i alle stilarter fra originale engelske konkurrence-værker over salmer og marcher til swingende underholdningsmusik.
Orkesteret dirigeres af Carl Viggo Jespersen, der er uddannet tubaist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og organist i Fløng Kirke.
I 1998 og 2004 blev bandet vinder i sin klasse ved Danmarks-mesterskaberne for brass bands. I 2008, 2010 og 2014 blev det til 2. pladser, og i 2012 en delt 1. plads.
Bandet har turneret i Danmark, Skotland, England, Tyskland, Holland, Sverige, Polen og Østrig.
FDF - Frivilligt Drenge– og Pige Forbund - blev stiftet i 1902, og er således Danmarks ældste uniformerede kirkelige børne– og ungdomsorganisation med omkring 24.000 medlemmer. FDF er tilknyttet den danske folkekirke.
Kontakt:
GBB@FDF.dk
30894582