Varde Bridgeklub, der blev stiftet i 1933, er en af landets gamle bridgeklubber, og blandt klubber og foreninger i den hjemlige kommune hører vor klub til blandt de ældste.
Interesserede kan i mere anekdoktisk form læse om Varde Bridgeklub i gamle dage i det lille festskrift, der blev udgivet i forbindelse med 70-års jubilæet i 2003.
Ældre medlemmer kan stadig gengive episoder fra klubbens yngre dage, og mens man lytter, står det pludselig lysende klart, hvor sand og realistiks tv-serien "Matador" i grunden var.
Vel er Varde ikke Korsbæk; men vi har alle typerne, alle de de små cirkler og alle de forskellige
udgaver af den menneskelige karakter og forfængelighed. Og de er her vel stadigvæk?
Klubben startede i fine lokaler på Hotel Varde. Efter en tur på Fridtidscentret har klubben i en årrække spillet i det kommunale Medborgerhus i det tidligere "Håndværkerforeningen"
i Storegade 57, midt i byens hjerte. Fra sæsonen 2014/2015 har klubben fået sit eget bridgehus på Dalgasvej 4 i Varde.
Klubben er gammel, men som man ser, lever den i bedste velgående.
I en konkurrence for år tilbage kunne medlemmerne indsende forslag til et motto for klubben.
Følgende formulering blev udpeget som vinder, præmieret og har siden været anvendt som
valgsprog og motto:
Varde Bridgeklub - et godt sted at være.
Der ligger i disse ord både opmuntring og inspiration, men tillige en forpligtelse for enhver, der har sin gang i klubben.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 645.151 andre, og opret dig gratis i dag.