Boblberg logo
Søborg Bridgeklub

Søborg Bridgeklub

Søborg Bridgeklub er stiftet i 1931-32 og blev i 1991 medlem af Danmarks Bridgeforbund.

Klubben kan i sæson 2006?07 fejre sit 75 års jubilæum, og det skal naturligvis fejres med en fest for medlemmerne og en guldpoint-turnering.

Fest og jubilæumsturnering finder sted i februar/marts 2007 - datoerne er endnu ikke fastsat, men der er nedsat en festkomité og en turneringskomité, som træder sammen ved starten af sæsonen.

Klubbens 60, 65 og 70 års jubilæer er blevet fejret ved fester for klubbens medlemmer og ved afholdelse af guldpoint-turneringer.

Klubbens første spillested var Borgernes Hus(oven over Steffensens Bolighus) og havde derefter i mange år spillested på Erik Bøghs Alle 7. I 1994 havde vi det held af få lokaler i Aktivcentret, Telefonvej 7. I 2005 flyttede Aktivcentret til Telefonvej 8 - Aktivcentret er som navnet antyder et Aktiv for foreningslivet i Gladsaxe Kommune.

Søborg Bridgeklubs formål er at samle interesserede bridgespillere på alle niveauer til turneringsbridge, samt at fremme kendskabet til og interessen for turneringsbridge, og tillige at hygge og fornøje ved afholdelse af festlige sammenkomster, når dette skønnes fornødent.

En formålsparagraf, vi ikke har svært ved at leve op til.

Med stor bridge-hilsen

Søborg Bridgeklub

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 638.980 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her