Skibby Badmintonklub tilbyder badminton for alle - ung, gammel og både på motionsplan og turneringsplan.
Ungdom
For ungdommen gælder, at træningen først og fremmest tilrettelægges efter en helhedsvurdering, således at det bliver hele gruppen af ungdomsspillere som tilgodeses. Dog skal den enkelte spiller også prioriteres i forhold til indsats og niveau.
Senior
Seniorafdelingen i Skibby badminton klub er sammenslutning af spillere fra Skibby badminton klub og Kirke Hyllinge badminton klub.
Afdelingen hedder Kirke Hyllinge-Skibby. Der tilbydes træning tre gange om ugen.
Træningen foregår mandage i Kirke Hyllinge hallen, kl. 20.00-22.00. Onsdage i Skibbyhallen kl. 19.00-21.00 og Torsdage i Skibbyhallen - tid følger. I senior regi er der mulighed for at spille med i Holdturnering. Der er tilmeldt følgende hold: Stort hold i serie 1 og stort hold i serie 2.
Motionister
Kan vælge at have en fast spilletid med faste makkere/modstandere en gang om ugen, eller de kan melde sig som ”holdmotionister”, hvor en holdleder vil styre spillerunderne og sammensætte med- og modspillere, så alle forhåbentlig får lige meget ud af aftenen. Man kommer derfor til at spille med og mod forskellige personer.
Læs mere på vores hjemmeside.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 654.893 andre, og opret dig gratis i dag.