Boblberg logo
Brøndby Kunstforening

Brøndby Kunstforening

Som medlem af BRØNDBY KUNSTFORENING får du OPLEVELSER, VIDEN og INDFLYDELSE i FÆLLESKAB med mange andre, der interesserer sig for KUNST og KULTUR.

BRØNDBY KUNSTFORENINGS FORMÅL

at udbrede kendskabet til kunst og kunsthåndværk blandt kommunens borgere

at give alle interesserede let adgang til at opleve nutidens kunst

BRØNDBY KUNSTFORENINGS AKTIVITETER

Udstillinger

Foreningen afholder hyppige udstillinger af dansk eller udenlandsk kunst og kunsthåndværk.

Det foregår som regel i kulturhuset ”Kilden” på Nygårds Plads i Brøndby- øster.

Hvert andet år afholdes ”Brøndbybiennalen” hvor foreningens medlemmer kan udstille egne værker.

Når den enkelte udstilling åbner, kan medlemmerne møde hinanden og eventuelt træffe den aktuelle kunstner.

Foredrag

Med mellemrum afholdes foredrag om kunst, arkitektur, kunsthåndværk og beslægtede emner.

Udflugter

Et par gange årligt gennemføres udflugter, hvor man besøger særligt aktuelle og spændende kunstsam-linger, udstillinger og atelierer.

Matinéer

To gange om året er foreningen arrangør af en søndagsmatiné med kunstneriske, musikalske og kulinariske indslag.

Indkøb af kunst

Foreningen foretager i løbet af året indkøb af kunst og kunsthåndværk, der bortloddes til medlemmerne ved ge-neralforsamlingen i april.

Desuden indkøbes værker, der indgår i foreningens kunstsamling, og som kan udlånes til kommunens institutioner.

Male-tegnehold

I Brøndby Kunstforenings regi tilbydes hold med tegning og maling specielt beregnet for medlemmerne.

Oplysningsmateriale

6-8 gange årligt udsendes et nyhedsbrev med indbydelser og detaljeret omtale af alle arrangementer og begivenheder, som foreningen står for.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her