Boblberg logo
Frederiksværk Fodboldklub

Frederiksværk Fodboldklub

To ærkefjender fra gammel tid blev den 25. november 2004 år til én klub, da Frederiksværk Fodbold Klub blev en realitet ved sammenlægning af Frederiksværk Boldklub og den mindre Brederød med smuk beliggenhed i Ebbedal ned mod Arresø i det nordsjællandske. Når de to klubber blev lagt sammen var grundene to: Dels var der en fælles interesse for at forene kræfterne, men ikke mindst var det et krav fra kommunal side for at gå med til at etablere et nyt stort fodboldanlæg efter mange år med trange kår i de to foreninger.

Forsinkelser gjorde at man først i foråret 2006 kunne tage det ny stadionanlæg i brug med opvisningsbane, en bane 2 og yderligere syv træningsbaner samt et stort, flot klubhus, som blev færdiggjort efter visse økonomiske vanskeligheder i forhold til bl.a. indenrigsministeriets restriktioner i forbindelse med kommunalreformen. Det nye anlæg med et fantastisk klubhus giver uhørte flotte rammer. Glæden over de ny faciliteter fuldt ud opvejer den vemod det var for Frederiksværk og Brederød-folk at tage afsked med de tidligere anlæg, som nu er blevet udstykket til boligområde og hjemsted for en daginstitution.

Selve processen med at etablere det nye anlæg har været en meget positiv proces og klubben har haft maksimal indflydelse på det endelige resultat. De første år var man nød til at afvikle træning og kampe på begge anlæg, men den 10. april 2006 blev det nye anlæg på Magleblik indviet.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 642.133 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her